Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someone

Tak for en fantastisk festival til Somerhack 2016. Vi ses til Sommerhack 2017 d. 23. – 27. august 2017. Siden her opdateres når planlægningen af næste års arrangement er rykket tættere på.

DSC_0962Kreative sjæle, god stemning og fagligt indhold!

Så sker det! OSAA og HAL9k inviterer til campen “Sommerhack” sidste weekend i august. Tag dit telt og computer under armen og kom til en maker-/hacker-/teknologi-camp i Midtjylland.

Tag gerne familien med til hygge i det fri. Der er legepladser og workshops for børn.

Til Sommerhack er der spændende projekter, talks, mad inkluderet og god stemning omkring bålet om aftenen i fællesrummet “pejsestuen”.

Medbring gerne et eller flere projekter, hvis du har noget du arbejder på eller har bygget, og bliv inspireret af andre deltageres kreative og vilde idéer! Det kan være alt lige fra et stykke softare på din computer, over strik eller en udendørs lysinstallation til noget elektronik du har bygget. Makerkulturen spænder bredt, selvom en stor del af deltagerne har et teknisk fokus. De gode idéer opstår ofte på tværs af dicipliner!
DSC_1072
Der er plads til at du kan sidde med din computer, 3D-printer, loddekolbe eller hvad du nu har med, nede i det store bindingsværkslokale “pejsestuen”. Vi sætter et antal langborde op med el og netværksswitche, og laver et hackerområde hvor du kan sidde. Ved bordene rundt om den åbne pejs/ildsted har vi fællesspisning morgen, middag og aften.

Hver dag vil der være talks om forskellige emner inden for bl.a. teknologi, elektronik og software, så der er masser at give sig til hvis du ikke har et projekt med, som tager din opmærksomhed. Se mere på siden Talks.

På campingområdet er I velkomne til f.eks. at tage et fælles telt med, hvor I kan sidde og arbejde på medbragte projekter – eller bare hygge og slappe af. I er også velkomne til at samle jer i små “villages” med et fælles tema etc., som det kendes f.eks. fra OHM2013. Se mere på siden Praktisk info.

Vi håber på sol og sommer og dasen på stranden ved søen. Men fortvivl ej hvis der kommer en byge. Vi sørger for at der er plads til alle i fælleslokalet, og på pladsen vil der også være et par festtelte, med fast bund og langborde mv., selvfølgelig også med el, WiFi og kablet net.

KrN20100429225233

Rammerne er lagt og kun fantasien sætter grænser (næsten) for hvad I kan gøre eventet til. Vi glæder os til at se jer!

Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someone