Saunagus – direkte ved søen
Kom helt ned i gear med saunagus i campingpladsens sauna nede ved søbredden. Yannick, leder en sanselig og afslappende oplevelse med naturlige æteriske olier, rolig musik og varme i bølger. Mellem rundene kan du tage et koldt skyl under udendørsbruseren – eller springe direkte i søen!
Der afholdes to sessioner:
- Første gus (kl. 19:00): Med badetøj
- Anden gus(kl. 20:00): Badetøj er frivilligt
Giv dig selv en rolig og sanselig pause midt i alt det nørdede.
OBS: Tilmelding er nødvendigt (annonceres ved et af måltiderne). Maks. 10 personer per gus.
Hvor? Saunaen er placeret helt nede ved søen i det yderste hjørne af campingpladsen til venstre for stranden “inde i skoven”.
Yannick har i flere år arbejdet med wellness og gusritualer og medbringer også gerne egne instrumenter til at skabe en rolig og stemningsfuld atmosfære.
